Kolo´fon –en, -er (fra græsk kolophõn top, spids, slutning) oplysninger i en bog (oprind. bagerst i bogen) ell. en avis om skrifttyper, trykkeri, oversætter, forfatter m.m.
Nu er der nok mange der tænker: hvorfor jeg dog ikke har valgt det mere almindelige “Om” eller “Omkring” som ville dække, mere eller mindre, det samme. Og jeg vil gerne starte denne post med at recitere fra min i/a/ulogiske tankegang:
“Ahh, alt i alt har jeg valgt kolofon fordi jeg kan li’ ordet”. Som Dale Cooper i Twin Peaks ville sige:
“Harry, every day, once a day, give yourself a present. Don’t plan it, just let it happen.”
JespersUnivers
Siden opstod mere eller mindre som et tankeeksperiment i forbindelse med min sygdom. Da jeg kom hjem efter længere tids ophold på sygehuset, var det til en hverdag udelukkende fyldt med mig og mig selv. Så, som jeg skrev i min allerførste post, for snart 5 år siden:
“Jeg har besluttet mig for at prøve at skrive dagbog i virtuel form. En form for aflastning fra mine tanker.”
Titlen på siden startede med bare at hedde “En Dagbog”, men efterhånden som tiden har taget kvantespring, har jeg fundet flere holdepunkter. Bl.a. i “Some kind of grey” – af flere årsager: Lige nu kan jeg bare ikke komme på én, så den skifter nok igen. Er dette en dagbog? Det tror jeg ikke. Jeg følger vist ikke ligefrem de traditionelle regler for hvordan en dagbog burde være men… Man kan jo sige at de ting jeg skriver om ikke definitivt er i ”dagbogsform” og derfor flyder lidt ud i farverne hint; grå. Men det er dog mit liv, mit sind, min hverdag, kald det hvad du lyster.
Mine interesser varierer meget og mine tankeprocesser kan være en smule spastiske til tider, så der er en meget lille, hvis overhovedet nogen, hensyntagen til hvad der kan, og vil, blive skrevet om på disse sider. Dette er mit sted at smide retoriske deklamationer efter alt fra web design, computere (jeg er ikke nørd! *host*), legetøj, film, mad, venner og alt derimellem der måtte få mine resterende nervebaner til at producere noget der tilnærmelsesvis kan kaldes tanker værdig til berøring af et tastatur (gisp og træk vejret!). Under alle omstændigheder er det måske en fordel, hvis du ved et par ting om mig for at danne et perspektiv.
Alt det kedelige
Webdesign er ikke ligefrem videnskab på et højere niveau, selvom nogen gerne vil have dig til at tro omvendt. Det er heller ikke ligefrem åben hjernekirurgi, selvom det nogle dage kan føles sådan. Der er en del nuancer og faktorer der spiller ind når man skal lave en hjemmeside, der er brugbar på kryds af alle platforme. En solid forståelse af kerne markup kodeteknologierne og standard validerings koncepter kan betyde forskellen imellem at beholde en smule af sin forstand, eller totalt miste den.
Heldigvis er der masser af gode sider og bøger der kan hjælpe én på rette vej. – Hvilket er grunden til at jeg nu befinder mig i Irak uden vand, mad, eller semi- automatisk maskingevær!
Helt ærligt, så aner jeg ikke hvad jeg laver og håber bare, at jeg har stavet ordet: “jespersunivers” rigtigt. – For hlet æglirt, så vlile det sq være ret fvlot anedt! Dog skulle siden gerne stemme både vandret og lodret – og kryds og på tværs. Så ingen undskyldning! – Udover at du hader stave- og sætningsfejl.
Words of Wisdom
“Simple. I got very bored and depressed, so I went and plugged myself into its external computer feed. I talked to the computer at great length and explained my view of the Universe to it.”, “And what hapened?”, “It committed suicide!” – Hitchikers Guide to the Galaxy, Martin the Android