Chris Redfield, der tilsyneladende har brugt størstedelen af de sidste 10 år i den lokale vægtløfterklub, har lagt en lovende karriere som STARS-agent bag sig og arbejder nu for specialstyrkerne, der udelukkende koncentrerer sig om biokemisk terrorvirksomhed i Bio-terrorism Security Assessment Alliance. Og BSAA er ikke ligefrem Læger uden Grænser

Der er hverken karantæneinstitutioner eller oplysningsarbejdere på gaden i det afrikanske landskab. Nej, I Kijuju er det kun Kurt Cobains kur mod elendighed der virker, og doktor Redfield ordinerer gerne en god omgang bly til dem, der ikke lige kan holde sig i skindet. Hvis du forventer dig en snigende uhygge med klassiske gyserelementer, så bliver du skuffet – Resident Evil 5 er et rent adrenalinskud leveret direkte til hjertet.

Og det er givetvis også den største og første forskel, der slår én, når man smider skiven i PS3’n. Det er overhovedet ikke uhyggeligt, ikke en eneste gang. Jeg rives i stykker af blodtørstige byboer, danses på at en opildnet gruppe af besatte i mørket, men ikke et af mine nakkehår rejser sig. Jeg mærker en smule panik, når en fyr iført bandager og med en motorsav i hænderne begynder at jage mig rundt i kvarteret, men det er sq stress der får hjertet til at hamrer derudad, ikke frygt

For fem år siden havde jeg sikkert elsket det betingelsesløst, men med de spil jeg er kørt igennem de sidste uger, er det svært ikke at stille høje krav.

Jeg kan ellers godt lide hvad jeg ser. De afrikanske slumkvarterer er mageløst realiserede, og optegner virkelig et barbarisk samfund hvor volden hærger. En blå himmel lægger taget på oplevelsen, mens en skarp sol steger alt den rammer. Jow, godt ser det ud! Resident Evil 5 er sq flot, rigtig flot og ser man bort fra den til tider ulogiske by-arkitektur, er det en fornøjelse at udføre lidt U-landsarbejde i de meget varierede miljøer bestående af blikhuse, faldefærdige bygninger og slidte veje. Det er i den grad civilisationens vugge

Spilkontrollen, der har været skrevet meget om i forbindelse med demoen, skaber helt klart en række frustrationer, til trods for at du kan vælge mellem fire forskellige opsætninger og dermed selv bestemme, hvordan du vil svinge rundt med geværet. Jeg har vist selv tidligere refereret til styringen som ’forbandet idiotisk’, men i takt med at Chris bliver varmet op, så føles den ligeså pålidelig som stabil, med undtagelse af nærkampene. Kommer en af zombierne tættere på end en armlængde, så er der nemlig dømt klaustrofobisk panikangst, mens du forsøger at tæve løs på dem. Resident Evil 5 er dog tiltænkt at spilles med de fodslæbende zombier på behørig afstand.

I øvrigt trives jeg med geværet mellem hænderne. Det er her, jeg vil være, det er det, jeg har længtes efter. Om Resident Evil 5 lever rigtig op til de forventninger jeg havde, er nok så som så. Chris er ikke en ligeså umiddelbar helt som Leon, ikke ligeså gennemført, og jeg føler heller ikke helt det samme engagement i historien. Ikke engang den “jeg skal lige lidt længere”-følelse indfinder sig. Alligevel nyder jeg det faktisk  hele vejen. Kort sagt, det er langt fra det bedste spil for tiden, men det er definitivt blandt noget af det bedste spilbranchen kan tilbyde for tiden.

Så for at opsummere lidt:

Grafik: 9/10 ~ Der er virkeligt meget få ting at klage over her. Jeg er måske ikke helt så forhippet med de forskellige monstre. Det meste virker lidt idé-forladt. Men kampene er fine nok. Men som sagt ér det hele virkelig, virkelig gennemført. Detaljerigdom, rendering og animation er alt sammen flydende og skarp. Det er CapCom selv der står bag, og med den efterhånden lidt ældre Havok motor formår at vride den til det yderste

Lyd: 8/10 ~ Jeg havde et par ’finesser’ med lyden der gik mig lidt på. Bl.a. lyden når Chris går og løber. – Det lyder bare ikke rigtigt. Men ellers. Jeg syntes det var ret intenst, og især i kampene kan man føle sig vildt panikken, fordi man føler sig totalt omringet af masserne… Scoret et mørkt og kraftigt – og sætter virkelig adrenalinet i vejret i kampscenerne. Det kunne måske have været en smule mere alsidigt, men alt i alt et okay score

Gameplay: 8/10 ~ Spillet i single-player delen er utroligt liniært, der er virkelig no chance for at fare vild. Der er rigeligt med check points hvilket er rart i et spil hvor masserne hurtigt kan oversvømme en – og hvor ammunition ikke bare lige hænger på træerne. Alt-i-alt tog det ca. 10-12 timer at gennemføre på normal niveau, og det var endda selvom jeg virkelig ramte den høje ende af død by leathal stupidity mere end min del af gangene… Et spil der helt klart kan spilles mere end én gang