Den tropiske ø er skiftet ud med en afrikansk savanne og ambitionerne skruet op, men kan Ubisoft levere varen uden Crytek ved roret? Jesper her er taget turen til Afrika for at fælde dommen

Den glødende afrikanske sol skærer i øjnene, mens den danser let hen over bjergene i det fjerne. Et par gazeller springer lystigt over savannen, mens jeg prøver at holde fast i jeepen der farer igennem det ujævne terræn. Jeg bliver jagtet af en anden jeep, med en 50mm. kanon monteret på ladet, og ham der skyder, er langt dygtigere end jeg er…

Hvem jeg er, ved jeg ikke, men min mission er klar: våbenhandleren The Jackal, der har armeret de to store militærfraktioner i landet, skal findes og likvideres. Og den mission starter nu. Det lyder godt, grafikken er piiiisse flot. Desværre lyder og føles det hele bare knaaap så godt…

På trods af sit beslægtede navn med successpillet fra 2004, så har Far Cry 2 stort set intet med sin forgænger at gøre. Den tyske udvikler, Crytek, har for længst fundet nye græsmarker og den tropiske ø er strøget til fordel for en nærmest uendelig afrikansk savanne. Bortset fra de kæmpemæssige omgivelser med en næsten uendelig horisont, sletter, savanner, mangrove skove, sumpe, bjerge, dybe slugter og regnskove. – Ja så er der da heller ikke mange rester tilbage fra Cryteks debutspil, men spørgsmålet, der længe har rumsteret i Jespers hoved er, hvorvidt Ubisofts nye retning kan indfri de mange forventninger.

Lad mig sige det som det er. Der er virkelig mange ting ved det her spil jeg GODT kan li’. – Men det holder bare ikke, hvis den samlede pakke ikke rigtigt føles rigtig. Jeg var virkelig fanatisk omkring 1’eren. Grafikken var fed, stemningen nærmest intens fra det øjeblik man satte sig til man til man grædende så spillet være færdig. Jo, jeg havde meget høje forventninger til 2’eren

Holdet bag på Far Cry 2 har også stået bag konsolversionerne af originalen, hvilket tydeligt kan mærkes allerede fra første sekund i spillet, hvor den stærke fokus på et integreret og komplet førstepersons perspektiv gør sig gældende hele vejen under den flere minutter lange tur i taxaen. Det er et spil, som udelukkende opleves gennem øjnene på historiens hovedperson, som kigger instrueret omkring, når man åbner døre, reparerer biler og falder blødende om på jorden. Alt skal opleves og helst i overbevisende grad.

Faren ved denne fremgangsmåde har altid været et opkastfremkaldende og i længden trivielt spil, som tvinger spilleren igennem hver eneste lille detalje af heltens bevægelser og kaster kameraet omkring, men heldigvis slipper Far Cry 2 rimelig godt for sin forsøgte indlevelse. Selvom banaliteten stadig hersker, så er sekvenserne holdt nogenlunde korte og kameraet i pæn ro, og derved er vejen banet for en gennemsyret intens oplevelse, når man skal forsøge at pille kugler ud af kroppen midt i kampene eller får synet slører, når man løber

Men jeg vil have en fed historie til at bakke det op. Jeg gider ikke igennem den samme ildkamp, det samme sted, fyrre gange bare fordi det ser fedt ud… Så selvom Far Cry 2 er et sandt overflødighedshorn af muligheder, med stribevis af biler og våben, dertilhørende opgraderinger og en decideret gigantisk verden med nærmest uendelige udfordringer, alt sammen ganske vellavet og velfungerende, så tyder meget på, at Ubisoft undervejs i udviklingen har set sig blind for i forhold til essensen og efterladt en kerne, der ikke efterlader så frygteligt meget at juble over

Og så bliver det bestemt heller ikke bedre af, at soldaterne i dette land åbenbart er indbygget fjendtlige og altid skyder på dig, uanset om du kæmper på deres side og fredeligt prøve at køre forbi en kontrolpost i en ganske almindelig og uskadelig bil. For da spillets missioner som regel indebærer meget lange rejsetider, går der ikke længe før man bliver træt af de utallige konfrontationer med militærfraktionerne, og da eneste alternativ er at køre lange ruter udenom, så føles det lidt som pest eller kolera

Men altså, dermed ikke sagt, at Far Cry 2 er et decideret dårligt spil. Kampene kan godt være overkommelige og bliver især hjulpet på vej af en stribe hårdføre våben, de dejlige eksplosioner og muligheden for at tænde ild til stort set alt og set det sprede sig. Faktisk gør Far Cry 2 rigtig mange ting rigtig godt og har skabt rammen til et potentielt set genialt og meget indlevende spil, men når fjenderne hverken yder reel modstand eller er sjove at kæmpe imod og alle personerne snakker så kunstigt, at illusionen brydes øjeblikkeligt, så er det én stor, forspildt chance

Svaret på dette skal især findes i de relativt store baner, der oftest er smækfyldt med træer, buske og bygninger, og derved forvandler spillet til en avanceret version af Find Holger. At lægge sig til rette med en snigskytteriffel mellem buskene højt oppe på en klippe og langsomt skimte horisonten for fjender, er en overraskende tilfredsstillende fornemmelse, og selvom jeg godt kunne savne lidt mere følelse i nærkampene, hvor man sjældent ved om man rammer modstanderen eller ej, så har jeg allerede oplevet nok nervepirrende kampe til at skrive under på succesen.

Derfor er Far Cry 2 faktisk også en ganske svær størrelse at måle og veje. Jeg er langt fra imponeret over spillets singleplayer, der trods af en fantastisk stemning med god grafik og lyd, samt mange spændende og vellykkede nye tiltag i gameplayet, er ufattelig hul indeni og hurtigt bliver en tam affære.

Min endelig dom lyder noget alá sådan:

Grafik: 9/10 ~ Det her spil er flot som bare pokker! Der er virkelig meget få fingre at kunne sætte her. Det er med et ord ’imponerede’. Det er stort og alsidigt, og alle steder og i alle gøremål er der lagt kræfter i at få spillet til at se ud og føles som et ’Afrika’ skal.

Lyd: 8/10 ~ Lyden er god, i alle typer terræner er der lagt flotte kræfter i, fra frøernes kvækken i mangrove skovene til gazellernes bræen på sletterne. Lyde fra amonition og eksplosioner er lige i øjet. Desværre er stemmerne noget stive og triste og det, ellers flotte, afrikanske score bliver hurtigt knap så alsidigt som man kunne foretrække…

Gameplay: 6/10 ~ Selvom Far Cry 2 er er stort spil, i volumen af ting at give sig til altså, så er hovedhistorien så lille at det burde være en demo. Alt-i-alt tog det ca. 16-18 timer at gennemføre på normal niveau, hvilket jo lyder fint, men halvdelen af det er sikkert rejsetid, samt evindelige kampe ved kontrolposter med vagter der respawner hurtigere end prutter efter brunkål…

Det her spil er som sagt en blandet fornøjelse. Der er noget for enhver og lidt for lidt af det der burde være nok af. Lige nu, hvor jeg lige har set slut-cinematikken, der varer den fyrstelige sum af ca. 8sek. – ja der føler jeg mig lidt vægelsindet. Men én ting er sikker, så meget som Far Cry var en instant klasikker i spil-kredse. Lige så lidt er Far Cry 2 det